29/1 var sidste dag - firmabilen blev afleveret til FDM i Ballerup (ALD Check-inn) - og hjem på cykel (som jeg lige var forbi med om formiddagen). Nu bliver det så spændende hvordan det går.
Allerede dagen efter var jeg til seminar på Amager - og udturen gik fint. På vej hjem skulle jeg gennem byen - og klonk, så knækkede kæden på NX'eren... Tal lige om uheldig premiere!!!
Heldigvis har man jo vejhjælp, og det lykkedes faktisk at komme ud til værkstedet inden det lukkede, og få samlet kæden igen så jeg kunne køre derfra. Men der skal ny kæde-kit (tandhjul og kæde) til - så det blev bestilt, sammen med en ny startermotor. Der har noget tid været tendens til at starteren ikke ville dreje - selvom der er strøm nok. Løses som regel ved lige at sætte i gear og 'ruske' motoren lidt - så virker det igen. ...men når den nu skulle på værksted alligevel
![]() |
Det går langsomt fremad. Fik blandet maling og malet det sidste, så helt færdigt med den del. Hønsegården malet færdig. Rævesikring og belægning udenfor er færdig. Jord arbejdet i selve gården godt i gang og sidste dræn ved sokkel og halvtag færdig. Næste trin er... |

Så er NX'eren hjemme .... igen ... og kører.
Birk ringede torsdag eftermiddag - og Ulla styrtede hjem - klar til at blive hentet, og så afsted til Slangerup i fuld mc-dress..
...det nåede at blive lidt mørkt inden jeg var hjemme, men ikke fordi jeg gik i stå ;-)
Bare det hele holder nu...... kryds fingrene!
Det giver god energi at have en havemand til at tage sig af det kedelige - så jeg holdt noget fri i sidste uge, og fik slukket en lang række løse ender - OG fik gang i hønsehuset igen :-)
Først fik jeg klavet rammen til ny container indhegning, og så afsluttet rundt om haveskuret, og så i gang ved hønsehust. Her fik jeg langt om længe afsluttet hønsegården med de sidste lægter, malet dem, og fik det sidste lag trådhegn sat på. Fik også repareret stien udefra efter vi havde gravet kabler - og fik lagt fliserne bag skuret så der er stabil adgangsvej bagom som leder tagvandet væk. Dejligt!
Det sidste udvendige er lidt fliser og afslutning ned mod træet - som jeg håber at få færdigt også de næste par uger. Og så er det låge med det sidste beklædning, dør og det indvendige tilbage. Det nærmer sig....
Det var så et ventil-sæde i topstykket der var synderen denne gang. Som Birk fra værkstedet allerede tidligere konstaterede, så har toppen været taget af tidligere i NX'erens liv, og FORHÅBENTLIGT kan fejlene så spores tilbage til at det måske er sket 'uhensigtsmæssigt'.
Under alle omstændigheder tilbyder Birk at dække timerne hvis jeg selv kan finde delene. Så - på eBay igen, og i dag har jeg overført betaling for et topstykke fra Tyskland

Håber det kommer frem snart - så vi kan komme videre.... Kryds fingrene!
Side 10 ud af 16