Ulla's skriblerier
Her er det tanken at lave lidt opskriftsamling, både de gode vi alle kan lide, og især dem der holder de gode retningslinier fra vores deltagelse i Diogenes kost forsøget. God fornøjelse
- Detaljer
- Skrevet af: Ulla Kær Andersen
Ingredienser:
1 pose brunt bagepulver (krydderibagepulver)
500 g mel
400 g sukker
3 spsk kakao
1 tsk vanille
4 æg
4 dl mælk
250 g margarine
Smelt margarinen og lad den køle lidt af
Bland alle de tørre ingredienser. Tilsæt æg og mælk. Til sidst tilsættes den smeltede margarine.
Dejen hældes i en bradepande, beklædt med bagepapir ca. 25x35 cm.
Bages midt i ovnen ved 200 grader i ½ time.
Når kagen er afkølet kommer der kakaoglasur (flormelis, kakao, vand) over.
Inden glasuren er helt tør, drysses der kokosmel over (kan evt. udelades).
- Detaljer
- Skrevet af: Ulla Kær Andersen
250 g mel
2 æg
4 dl mælk
½ tsk sukker
½ ts salt
evt olie (ca 1 spsk)
Æggene slås ud i melet og det piskes sammen. Derefter tilsættes sukker og salt. Mælken tilsættes lidt ad gangen, mens der piskes, det gør det lettere at undgå klumper.
Tilsidst tilsættes olie efter ønske. Olien vil mindske brugen af fedtstof på panden.
Hvis der ikke tilsættes olie, skal der lidt fedtstof (margarine eller oliemargarine) på panden før hver pandekage. Hvis der er olie i dejen, kommer der fedtstof på panden inden første pandekage, derefter kun en gang imellem (mellem ca hver 3-4 pandekage eller efter behov).
De bagte pandekager kan holdes varme på en tallerken i ovnen (150 grader). Dæk pandekagerne med et stykke sølvpapir, så de ikke bliver hårde.
- Detaljer
- Skrevet af: Ulla Kær Andersen
Dette brød synes jeg også bliver godt i min maskine. Med oregano er det fint som madbrød, men dur ikke rigtig til morgenmad, derfor vil jeg engang forsøge at lave det uden oregano - opdatering følger.
Ifølge opskriften skal der tilsættes yoghurt natural. Det har jeg som regel ikke i huset, men jeg har altid Cheasy yoghurt med en eller anden frugtsmag. Jeg har både i dette brød og i andre bageopskrifter, hvor der skal bruges yoghurt natural, brugt den Cheasy yoghurt jeg nu har haft i huset. Det fungerer udmærket :-)
Ingredienser:
2,5 dl vand
2-3 spsk oregano
60 g yoghurt natural (eller anden yoghurt)
1 tsk salt
130 g sigtemel
300 g hvedemel
2 tsk tørgær
Ingredienserne hældes i bagemaskine i den rækkefølge de er nævnt.
Bages på program 1 (basic), skorpe lys.
- Detaljer
- Skrevet af: Ulla Kær Andersen
Opskriften, som jeg fandt den, var baseret på, at man skulle bruge 3,25 dl hvidtøl - men hvad skal man så med den sjat? Derfor har jeg ganget opskriften op, så den passer til en hel øl, derfor de lidt skæve tal i nogle af ingredienserne
Ingredienser:
1 hvidtøl (33 cl)
103 g cornflakes
2 tsk salt
2 spsk sukker
2 spsk olie
513 g hvedemel - eller 250 g groft speltmel og 263 g hvedmel
2 tsk tørgær
Hvidtøl hældes i bagemaskine og cornflakes tilsættes. Lad cornflakes trække i 3 minutter inden salt, sukker olie og mel tilsættes i nævnte rækkefølge. Til sidst tilsættes tørgær - i en lille fordybning i melet.
Bages på program 1 (basic) med lys skorpe.
- Detaljer
- Skrevet af: Ulla Kær Andersen
Alle de opskrifter jeg har forsøgt, er lavet med timer, da mit formål med bagemaskinen er, at få nybagt brød til morgenmad.
Nu har jeg så forsøgt med en opskrft på et brød, som jeg har bagt i flere år, på traditionel vis, og det blev en stor succes. Brødet blev stadig lidt mere løst, end når jeg bager det normalt, men det var ikke tørt.
150 g skårne/knækkede hvedkerner
3 dl kogende vand
Kerner hældes i bageformen, og det kogende vand hældes over. Hvis du vil bage brødet uden timer, bør denne blanding stå mindst 3 timer, da kernerne ellers er meget hårde.
Hvis brødet skal bages med timer, skal blandingen trække i ca. 10 minutter.
Derefter tilsættes
1 dl koldt vand
2 ts salt
1 sps olie
½ sps sirup
500 g hvedemel
2½ ts tørgær
Bages på basicprogram (program 1), med lys skorpe
- Detaljer
- Skrevet af: Matti Jumppanen Andersen
12 spiseske kakao (24)
400 g sukker (800)
400 g havregryn (800)
1,5 dl kaffe (3)
125 g margarine (250)
= 60 stk
Det er alt der står
Underkategorier
Bageopskrifter Artikel antal: 11
Familiens brød og kage favoritter